Publisher's blurb: Description - et manuskript af Walther Peacock Buttenbury 2. akt, stykke 1: Roger finder liget, politiet ankommer. 1. betjent: "Desværre, han er død." Roger: "Men Sir, det kan ikke passe." 1. betjent: "Det er sandt nok, og der er intet, vi kan gøre nu." Roger: "Jamen, hvorfor - hvordan?" 1. betjent: "Jeg ved det ikke, sønnike, men vi skal nok gøre vores bedste for at finde ud af det." Roger: "Han havde ingen fjende, og han var en genial skuespiller. Ingen kunne modstå ham. Han var en ener - en mester i sit fag." 2. betjent: "Tag det nu roligt, det skal nok gå alt sammen." Annie: "Åh, Roger (gråd), han var min bedste ven. Hvorfor lige ham? Hvorfor er det altid de bedste, der dør først?" Roger: "Jeg ved det ikke, Lulu, men livet er så uforudsigeligt, og i enden er det kun Gud i Himlen, der bestemmer." Oppe under teatret bevægede en skygge sig. Den hoppede fra en jerndrager over på et lysarmatur og sad så stille igen. Nogle øjne funklede i mørket - de stirrede lige med på Annie, smukke og talentfulde Annie. 2. akt, stykke 2: Annies mareridt. P.S. Og det er ikke "Phantom of the Opera" - gentager - det er ikke "Phantom of the Opera".