Publisher's blurb: De havde kørt et godt stykke, efter gadelygterne var ophørt. Det eneste, de havde at orientere sig efter, var de bleggule streger på vejen, der forvarslede et sving forude, når de pludseligt buede væk fra deres lige linie. Rummet var stort, lige som de andre. Den kvalm ende lugt var blevet stærkere, og synet her hjalp ikke på det. Ching-Mei gav en kvækkende guttural lyd fra sig, vendte sig om og vaklede ud til badeværelset, hvor de forkvalte, hostende lyde ikke efterlod megen tvivl om hendes tilstand. De andre bevægede sig langsomt ind i rummet, der nu var blevet oplyst af loftslamperne, som Westmoore havde fået tændt. Der var meget blod næsten nyt kunne Patrick konstatere, idet han skrævede over en stiksamler. Balamenti bandede let, da han trådte på et eller andet skarpt: en blodig hobbykniv, der blandt de andre remedier havde været brugt til at forsage det frygtelige syn. Der var umiddelbart tre lig, alle nøgne. Melissa gav et gisp fra sig og blev ligbleg, da hun fjernede et silkelagen, for at afsløre endnu et. En lille pige ... næppe ældre end 12 år. Nøgen, bundet til den store ståldobbeltseng med kæmpereb og silketørklæder. Hendes tilstand overlod ikke meget til fantasien, om hvad der var hændt hende. Alec måtte give Ching-Mei selskab, men nåede ikke til badeværelset i tide. En thriller/drama-hyldest til David Lynch og Clive Barker. Frarådes mindreårige spillere og folk med svage sjæle eller stærke moralbegreber.