Ånden der vandrer

Publisher's blurb: Giften virker. Et knugende greb om pennen, der svimlende fanger papiret. Tankerne, ordene finder sammen. Beretningen kan nu skrives. Skrives fra sin begyndelse. »Hvem er du?« »Jeg har vandret ved din side i mange år. Jeg kender dig. Jeg er Døden.« »Er du kommet for at hente mig?« »Dig har jeg haft længe. Det er din søn, jeg er kommet efter.« Han har travlt. Hænderne bliver kolde, strejfer afrikakortet, da pennen igen skal føres. Billederne af kysten, den vilde jungle, grotten. Der, hvor det hele starter. Lyset er ved at brænde ud. »Far. Hvad skal jeg gøre?« »Kit, du skal følge i slægtens fodspor. Du skal bekæmpe sørøveri, uretfærdighed og forbrydelse. Sværg eden, som vi har svoret den før dig. Min tid er knap.« »Stop. Du dømmer os alle.« »Singh. Du, min ærkefjende; du, der startede det hele.« Singh. Han ser mærket på flasken. Singh. Smager på ordet, på giften. Pennen griber papiret. »Året var 1536. Christopher Walker skyller i land på en øde kyst. Saltvandet svider i hans sår. Ønsket om hævn brænder hans sjæl.«