Publisher's blurb: Patrick Pueda stoppede op og kiggede på den lasede plakat, der hang ved siden porten til hangaren. Lidt utålmodigt pillede han ved den flossede plakat. Overskriften var stadig tydelig: ”Velkommen til Morgendagens Univers!”. Det kunne man kun grine af. Tegningen på plakaten var blegnet, men ikke til at tage fejl af: En kernefamilie der sammen skuede ud mod nye horisonter blandt stjernerne, mens solens gyldne stråler stod op over en grøn og sund Jord. Stilen mindede mest af alt om 1950'ernes amerikanske propaganda. Patrick kiggede lidt dybere i vodka flasken. Han kedede sig så guds jammerligt bravt. Han kiggede på teksten under billedet: ”MORGENDAGENS UNIVERS ER TÆRSKLEN TIL FREMTIDEN” Nedenunder fortsatte teksten sin propagandistiske hyldest: ”Firmaerne byder Velkommen til SUNGUN facilitet E4 – Morgendagens Univers er vore alles ansvar. Med SUNGUN E4 står vi på tærsklen til en ny tid, en tid hvor mennesket tager ansvar for sine handlinger og sørger for en smuk verden for kommende generationer. Firmaerne sikrer, at ingen uansvarlig politik vil falde tilbage på vore arvtagere. Firmaerne sikrer et sundt og rent miljø, ikke længere kun på global skala, men på stellar skala. Firmaerne sikrer, at Genopbygningen ikke kun skal gælde for Jorden. Genopbygningen er en blivende af Firmaernes nye politik, der er fundamentet for den Ny Æra.” Patrick vendte om og begyndte at gå tilbage til dokken. Der var ikke længe til næste vagtskifte og han havde en flaske at tømme, førend han skulle ned og tømme containere for affald, sortere det og sende det meste til ’forbrændingen’. På vej mod dokken passerede han et bankende vandrør. Røret var utæt, og det dryppede konstant derfra. En irriterende lyd. Han gik hen for at se på problemet. Bag rørene hørte han en puslen … SunGun E4 er et relikt fra en smuk drøm om et rent univers. På en lille asteroide omkring en stjerne havde Firmaerne bygget en lille station, der kunne modtage affald, sende det til ødelæggelse i selve solen og genbruge den smule, der ikke skulle destrueres. Men universet er uendeligt og hvorfor sende affald til destruktion, når man kan dumpe det hvor som helst man har lyst? Ikke destro mindre fungerer SunGun E4 endnu, på den lille affaldsstation fortsætter livet. At den stadig eksisterer skyldes at firmaerne altid har noget affald, de ikke har lyst til at opbevare, men som de heller ikke ville have konkurrenterne til at kigge på. SunGun E4 garanterer destruktion af affaldet og SunGun E4 tager imod alles affald – også det personale firmaerne betragter som affald, nogen skal jo bestyre den lille station. Så SunGun E4 har fået lov at bestå, i hvert fald til den falder sammen af sig selv. Nederst på den flossede plakat, Patrick Pueda havde kigget på, havde nogen tilføjet: ”Velkommen til universets røvhul”.